Afdelingschef til Kundejura hos AP Pension
Virksomheden
Baggrund og fakta
AP Pension tilbyder pensions-, forsikrings- og investeringsløsninger til både privat- og erhvervskunder. Selskabet hjælper virksomheder, medarbejdere og private med at skabe økonomisk tryghed gennem hele livet med rådgivning, pensionsopsparing, forsikringer og investeringer.
Organisation
AP Pension arbejder for at skabe overskud for sine kunder – både økonomisk og menneskeligt. Virksomhedens kultur er baseret på principperne superiør, kundenær og effektiv, med høj faglighed, ordentlighed, tillid og et stærkt tværgående samarbejde.
Organisationen er i gang med en omfattende digital transformation med udskiftning af kerne- og randsystemer, nye arbejdsgange og ændringer i kundeinformation. Kundejura er en central samarbejdspartner i denne udvikling og bidrager med juridiske vurderinger af løsninger, processer, produktvilkår og kundekommunikation.
Stillingen som Afdelingschef for Kundejura er placeret i Koncernforhold og Governance. Du får personaleansvar for 10 højtuddannede juridiske specialister og refererer til juridisk direktør. Du indgår i en tæt samarbejdende ledergruppe på fire, hvor der er høj grad af fortrolighed, sparring og fælles ansvar.
Afdelingen har et stærkt fagligt udgangspunkt og en god omgangstone. Du kommer til at referere til Juridisk Direktør, Cathrine Helding, som giver sit perspektiv på ledelse og samarbejde:
“Jeg tror på, at mennesker præsterer bedst, når de oplever tillid, respekt og opbakning. Det er værdier, jeg lægger vægt på i ledelsen af mit område, og for mit samarbejde med den nye afdelingschef. Vi har en uformel omgangstone og et godt kollegialt fællesskab. Jeg synes grundlæggende, at arbejdet bliver bedre, når vi trives sammen, hjælper hinanden og møder hinanden med respekt, både menneskeligt og fagligt. Vi løfter mere i fællesskab, end vi kan hver for sig.”
Stillingen
Formål med jobbet
Som Afdelingschef for Kundejura skal du skabe de bedste rammer for, at 10 dygtige jurister kan lykkes. Din primære opgave er personaleledelse: at skabe tillid og følgeskab, tydelig retning, god prioritering og et stærkt samarbejde, så medarbejderne både trives og leverer juridisk rådgivning af høj kvalitet.
Du skal samtidig sikre, at Kundejura er en forretningsnær samarbejdspartner, som omsætter komplekse juridiske krav til løsninger, der fungerer i praksis – også under selskabets løbende digitale transformation.
Muligheder og fremtidsperspektiver
Du får en central lederrolle med mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på Kundejuras udvikling. Med et fagligt stærkt team som udgangspunkt skal du samle medarbejderne om fælles arbejdsformer, styrke samarbejdet og skabe rammerne for både trivsel og høje ambitioner. Du får samtidig mulighed for at vurdere og videreudvikle afdelingens nye organisering.
Du bliver en vigtig del af selskabets digitale transformation, hvor Kundejura bidrager til udviklingen af nye systemer, produkter, arbejdsgange og kundeorienterede løsninger. Her får du indflydelse på, hvordan jura, forretning og kundeoplevelse spiller sammen – også på længere sigt. Du træder ind i en tæt og tillidsfuld ledergruppe, hvor der er plads til sparring og fælles beslutninger. Samtidig får du adgang til ledernetværk og mulighed for målrettet lederudvikling. Rollen giver dig både ansvar, fagligt dygtige kolleger og reel mulighed for at udvikle mennesker og organisation.
Nøgleopgaver
Lede, motivere og udvikle et team på 10 jurister med fokus på trivsel, tillid, feedback, faglig sparring og fælles resultater.
Skabe tydelig struktur, sikre prioritering af opgaver og balance mellem løbende drift, juridisk kvalitet og udviklingsaktiviteter.
Vurdere og videreudvikle afdelingens nye organisering i GDPR, procesjuridiske opgaver og kommerciel jura.
Sikre kompetent juridisk rådgivning om forsikrings- og pensionsforhold, betingelser, kundekommunikation og markedsføring.
Understøtte håndtering af retssager, ankenævns- og klagesager, GDPR og relevant lovimplementering.
Sikre Kundejuras bidrag til ændringer i kernesystemer, randsystemer, arbejdsgange, output og kundebreve.
Skabe et tæt og konstruktivt samarbejde med forretningen, Koncernjura, Koncernsekretariatet og resten af organisationen.
Succeskriterier/nøglemål
Samle afdelingen om en fælles retning og opbygge et trygt, velfungerende og højtydende team.
Sikre medarbejdertrivsel, stabilitet, klare roller og løbende mulighed for faglig og ledelsesmæssig sparring.
Etablere en tydelig model for opgaveprioritering og ressourcestyring.
Evaluere, om den nylige opdeling i tre faglige spor skaber den ønskede kvalitet og
sammenhæng.
Sikre juridisk holdbare og kundeorienterede leverancer i et højt tempo.
Fastholde medarbejdernes engagement og fremdrift under virksomhedens digitale
transformation.
Bidrage aktivt til et tillidsfuldt lederfællesskab og stærke tværgående relationer.
Faglige kvalifikationer
Kritisk erfaring
Solid, dokumenteret erfaring med personaleledelse, gerne af juridiske specialister eller andre højtuddannede medarbejdere.
Ledelsesmotivation og dokumenteret evne til at skabe succes gennem andre frem for primært at løse specialistopgaver selv.
Erfaring fra pensions- eller forsikringsbranchen, gerne fra en kundejuridisk eller forretningsjuridisk funktion.
God forståelse for forsikrings- og pensionsprodukter, herunder eksempelvis tab af erhvervsevne (TAE).
Erfaring med at skabe struktur, samarbejde, stabilitet og resultater i teams under udvikling.
Erfaring med forandringsledelse i en organisation med højt tempo og skiftende krav.
Job-/virksomhedsspecifikke færdigheder
Juridisk tyngde og god dømmekraft til at stille de rigtige spørgsmål, træffe beslutninger og være kvalificeret sparringspartner – uden at skulle være specialist på alle områder.
Forståelse for kundejura, produktvilkår, forsikringsbetingelser og lovgivning på pensions- og forsikringsområdet.
Kendskab til databeskyttelse (GDPR), samt forståelse for relevante regler i AI- forordningen (AI Act).
Kendskab til retssager, klagesager, ankenævnssager og kommercielle aftale- og udviklingsopgaver.
Evne til at formidle juridiske forhold klart og tilpasse kundekommunikation til modtagerens vidensniveau.
Stærk organisatorisk og forretningsmæssig forståelse samt gode samarbejds- og interessenthåndteringsevner.
Evnen til at prioritere mellem driftsopgaver og juridisk understøttelse af digitale transformationsprojekter.
Din ledelsesstil og personlighed
Du er en nærværende, tillidsskabende og tydelig leder, som motiveres af at skabe resultater gennem andre mennesker. Du har en naturlig interesse for mennesker og formår at skabe stærke relationer og følgeskab blandt selvstændige, fagligt kompetente specialister.
Du kombinerer empati og lydhørhed med beslutningskraft og evnen til at prioritere. Du skaber ro og stabilitet uden at miste ambitionerne om høj performance, og du trives i en organisation præget af udvikling, forandring og højt tempo.
Du har en positiv og konstruktiv tilgang til samarbejde og bidrager aktivt til en kultur præget af tillid, faglig respekt, åbenhed og arbejdsglæde.
Frem for alt motiveres du af at udvikle andre og skabe et team, hvor mennesker både trives og lykkes.
Uddannelsesniveau
En juridisk uddannelse er et krav
Du tilbydes
En konkurrencedygtig løn og gode personaleforhold som bl.a. omfatter pensionsordning, sundhedsforsikring, tandforsikring, frokostordning, Fitnesscenter (selvbetalt), parkeringsplads via bruttolønsordning, mulighed for takeawayordning. Arbejdsstedet er i Nordhavn, København.